Hvilken risikoprofil passer dig ?
Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til, hvor stor en risiko du tør tage i dine investeringer, og hvordan bliver du påvirket psykisk? Det kan være en god ide at udarbejde en risikoprofil, så du bliver bevidst om din risikoevne og -vilje. Dette kan umiddelbart være svært at bedømme, så jeg vil her give dig nogle redskaber, så du selv kan udarbejde en risikoprofil.
Det store spørgsmål i forhold til risikoprofiler er, hvor meget du økonomisk og psykisk kan tåle at tabe? For at finde ud af dette er der flere forskellige områder, du bør inddrage.
For at finde denne kan du starte med at kigge på, hvordan du agerer i forhold til din bolig, dit job og din generelle evne til at formidle dine penge. Har du lagt dit realkreditlån med en fast eller variabel rente? Skifter du job eller bolig jævnligt for at opnå bedre løn eller nye udfordringer? Eller er du i det samme job, og har boet i samme bolig i mange år, fordi du finder det tilfredsstillende med trygheden og stabiliteten? Mennesker der naturligt søger udfordringer, og tager mange chancer i livet, er ofte mere risikovillige, end mennesker der trives bedst i vante rammer. Dette er selvfølgelig to meget karikerede ydrepoler, og det er meget muligt, at du er et sted midt imellem, og har en middel risikovillighed.
Skal du bruge din investeringssum til at købe bolig for inden for de næste par år, eller skal de først bruges, når du skal pensioneres? Din risikoprofil afhænger af, hvor du er i dit liv, og dermed hvor lang- eller kortsigtede dine investeringer bliver. Hvis du har en lang tidshorisont, kan du opnå et større afkast med en lavere risiko, da der er flere år, pengene kan arbejde i. Hvis du står, og skal bruge pengene om nogle år, og har taget en stor risiko for at opnå et højt afkast, skal du være indstillet på, at der måske ikke, er så mange penge, når du skal bruge dem, fordi at markedet er dårligt på det gældende tidspunkt. Derudover er det heller ikke alle aspekter af livet, man kan forudse, og nogle gange kan din økonomi ændre sig uventet for eksempel ved sygdom. Hvordan vil du have det, hvis du mister din indkomst, og er tvunget til at sælge dine investeringer, selvom markedet er dårligt, og du måske taber penge?
Og her skal du både overveje din økonomiske risikoevne samt psykiske risikovilje. Hvor mange penge kan du tåle at miste, før det økonomisk går ud over din hverdag og dit psykiske helbred. Dette gælder både i det lange løb, men også undervejs. Aktiemarkedet kan svinge meget fra dag til dag, og det er vigtigt, at have is i maven og ikke lade sig påvirke så meget følelsesmæssigt, at det får negative konsekvenser for dig mentalt.
For at finde din psykiske risikovilje og vurdere, hvor meget is i maven du har, kan du kigge på, hvilken afkasttype du er ved at overveje, hvornår du synes, at et afkast er tilfredsstillende? Er det når det overstiger din kammerats afkast, når det overstiger et tidligere afkast eller din egen forventning til denne aktie? Hvis du ønsker at konkurrere mod andre end dig selv, kræver det muligvis en større risikovilje. Ved at tage en større chance i dine aktieinvesteringer vil du også opleve flere udsving både positivt og negativt. Hvordan vil dette påvirke dit humør og dine handlinger? Under finanskrisen fik den store nedgang på aktiemarkedet mange til at sælge i panik, og det er disse mennesker, der har mistet mest, da markedet begyndte at blive optimistisk igen. Det samme kan ske, hvis en aktie stiger med raketfart. En sådan stigning skaber Dopamin i hjernen, og dette stof får dig til at være mere optimistisk, impulsiv og måske at lave nogle handler, der ikke var gennemtænkte. Som du kan læse, tager din psyke meget urationelle beslutninger baseret på dine følelser, og det er vigtigt at lære at skelne mellem fornuft og følelser og holde sig til den strategi, du har lagt. Det er ofte sådan, at folk der handlere meget, i gennemsnit tjener 1% mindre grundet gebyrer.
Til sidst kan du også spørge dig selv om, hvor tungt du vil tage det, hvis du havde uendelige mængder penge, og mistede en million? Hvis du ikke selv føler, at du kan vurdere, hvordan du håndterer udsving på aktiemarkedet, så spørg eventuelt en pårørende om, hvordan de vil vurdere dit handlemønster og humør i pressede situationer.
Man kan lidt groft opstille tre forskellige risikoprofiler,
hvor de fleste vil kunne kende sig selv i mindst en af dem.
Lav risikovillighed
- Har det bedste med små udsving, både til den positive og negative side.
- Kan stille sig tilfreds med et afkast lidt højere end det, de ville få i rente ved at sætte pengene i banken.
- Investere mest i fonde.
Middel risikovillighed
- Har det bedste med en stabil udvikling på langt sigt, men kan godt håndtere udsving på den korte bane.
- Sætter gerne en lille andel af sine investeringer i aktier med en højere risiko.
- Investere både i fonde og enkeltstående aktier, men handler ikke så ofte.
Høj risikovillighed
- Går efter det store afkast, og tør at gå all-in for at få det.
- Accepterer de store udsving, og kan holde is i maven, selvom der til tider er røde tal.
- Investerer primært i enkeltstående aktier, og foretager flere handler for at opnå maksimalt afkast.