Ejendomsinvesteringscase - Overtagelse af udlejningsbolig

Jeg vil i denne artikel give dig endnu et indblik i endnu en af mine ejendomsinvesteringscases. Hvis du ikke fik læst min artikel om mit ejendomsinvesteringsprojekt – Den Gamle Kirke, kan du læse om kirken lige her. Jeg vil herunder introducere dig for en udlejningsejendom, som jeg købte tilbage i juli 2019. 

Introduktion til ejendomscasen

ejendomsinvestering

Ejendommen har en fin beliggenhed centralt i Odense C. Den er bygget i 1907, og fik i 2010 en om- og tilbygning, som gjorde, at den gik fra 173 m2 til 221 m2. Tilbygningen er en etplans separat bygning på 48 m2, der i dag er ét lejemål. I hovedbygningen er de resterende kvadratmeter fordelt i to plan og på tre lejemål på henholdsvis 60 m2, 60 m2 og 53 m2. Selve grunden er 757 m2, og det der ikke er bebygget, benyttes som fælles have for lejerne. Da jeg overtog ejendommen, var den fuldt udlejet og siden, er der to lejere fraflyttet sit lejemål.

udlejningsbolig

Jeg købte ejendommen, da jeg tror på, at kvarteret den er beliggende i, forsat vil være attraktivt og at størrelserne på de kvadratmetermæssige veludnyttede lejemål, er nemme at udleje. Det er planen, at alle lejemål skal renoveres i større eller mindre grad, når nuværende lejere fraflytter, og dermed er renoveringen startet i de to lejemål, hvor lejerne er fraflyttet.

Renovering - første lejemål

renovering

Renovering af lejemål er endt med at blive meget omfattende. Lejeren havde slidt en del på lejligheden og dertil også røget indendørs. Først er der blevet flyttet en væg på førstesalen, så der er blevet to værelser i stedet for et og en repos ved siden af trappen. Derefter er alle flader blevet skuret ned, og væggene har fået nikotinspærre for at indkapsle eventuelt resterende nikotin. Vinduer, gulve og døre er blevet skiftet i blandt andet stue og køkken, da de ikke stod til at redde. Det samme var gældende for køkkenet, der også er blevet udskiftet.

renovering

Badeværelset, og specielt brusenichen, var også meget medtaget grundet manglende rengøring over længere tid. De mest medtagede fliser er blevet udskiftet, og resten er blevet renset for kalk og skidt. Armaturer som bruser, toilet og håndvask er blevet udskiftet med nye.

Lejemålet er nu næsten nyt hele vejen igennem, og er blevet en treværelses i stedet for en toværelses. Jeg har lavet denne renovering, da det var nødvendigt, og det gør lejligheden nemmere at udleje og samtidigt gav mulighed for at optimere indretningen.

Udvendige forbedring – Facaderenovering

Før efter billeder

Jeg mener, at en ejendoms førstehåndsindtryk, altså det først du ser ude fra vejen, betyder meget for ejendommen værdi. Derfor har jeg valgt at få facaden malet og vinduerne udskiftet. De nye dannebros vinduer skal erstatte de typiske 70’er stils vinduer, der var, da jeg købte den. Ved at sætte vinduer i, hvor ruderne er mindre, bliver det mere privatliv for lejerne, og det er en fordel, når ejendomme ligger lige ud til en vej. Men vigtigst gør det bygningen mere harmonisk og smukkere.

Det er alt for denne investeringscase, indtil videre, og jeg regner med snart at genudleje det nyrenoverede lejemål. Jeg håber du fandt denne case interessant og måske fik inspiration til din næste ejendomsinvestering.

Del artiklen

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Nyeste artikler

Bliv klogere på valueinvestering!

Bliv klogere på valueinvestering! Du har måske hørt om strategien valueinvestering i forbindelse med Warren Buffett. Men vidste du, at det både er den mest