Renoveringscase: Fra nedslidt 2-værelses til eksklusiv 4-værelses

I denne artikelserie vil jeg føre dig gennem en renovering af en lejlighed, som jeg netop har udført. Vi gennemgår, hvilke tanker jeg havde om renoveringen, hvad jeg gjorde, hvorfor jeg gjorde det og hvilke positive og negative erfaringer, jeg har taget med videre.

I den første del beskrives ejendommen jeg overtog, og i hvilken stand jeg overtog den. 

Selve ejendommen 

Lejligheden ligger i en ejendom med 3 lejligheder i Odense C. Lejlighederne er fordelt på to lejligheder på 75 m2 og en lejlighed på 35 m2. Ejendommen er en klassisk ældre tvillingeejendom fra 1922 med mansardtag. En tidstypisk rødstensejendom med tegltag og dannebrogsvinduer. Prisen for ejendommen med de 3 lejligheder var 3.300.000kr. 

Jeg overtog ejendommen i en nedkørt stand, hvor lejlighederne og opgang var helt nedslidt indvendigt, men der var nyere tag og vinduer. 

I dag fremstår ejendommen i rigtig god stand, og er udlejningsmæssigt optimeret. 

Lejligheden før renovering 

Jeg så lejligheden første gang i starten af 2019, hvor jeg også underskrev købsaftalen. Der var en meget lang overtagelse, fordi de tidligere lejere først skulle flytte. Da jeg i september 2019 fik nøglerne til lejligheden, var det med stor spænding, da det altid er én ting, at se en ejendom møbleret mens lejer bor der, og en helt anden at se den fraflyttet. Heldigvis var forventningen, at denne lejlighed ville være meget medtaget, så chokket var ikke stort, da vi så hvor slemt det faktisk var. Det er dog ikke desto mindre, en af de værste lejligheder jeg nogensinde har købt stands- og rengøringsmæssigt. 

Lejligheden bar præg af manglende rengøring og omfattende rygning gennem en årrække. Lejligheden var så medtaget af nikotin, at der ikke var andre muligheder end at strippe alle vægge fuldstændigt. 

Køkkenet var også i ringe stand og af ældre dato, så der var ingen tvivl om, at det også skulle skiftes. Modsat var badeværelset dog af nyere dato, og derfor var der alene behov for grundig rengøring og en opdatering. 
Generelt var det en meget uappetitlig lejlighed i dårlig stand, som jeg overtog. 

Du har nu fået et indblik, i den lejlighed og ejendom vi overtog, hvor nedkørt og medtaget standen på den var, samt størrelsen på projektet vi stod overfor. I de kommende artikler i serien fører vi dig igennem selve renoveringen, lejligheden efter renovering, økonomien, udlejningen, markedet og afslutningsvist de erfaringer som vi tog med os videre.   
Vi vil i artiklerne detaljeret gennemgå, hvilke beslutninger vi tog, og forklare baggrunden for disse beslutninger. 

Del artiklen

Facebook
Twitter
LinkedIn

Nyeste artikler

Bliv klogere på valueinvestering!

Bliv klogere på valueinvestering! Du har måske hørt om strategien valueinvestering i forbindelse med Warren Buffett. Men vidste du, at det både er den mest