Historien om pensionen - Del 1
Det danske pensionssystem stammer helt tilbage fra anden halvdel af 1800-tallet, dog er det ikke det pensionssystem, vi kender den dag i dag, da den endelige udformning af pensionssystemet blev grundlagt i slutningen af 1980’erne.
1891-1948: Offentlig pensionsydelser før folkepensionens indførelse
Den første lov omkring offentlige ydelser blev vedtaget i 1891. Da loven blev indført, blev det gjort muligt for folk over 60 år, som havde indfødsret, og havde bopæl i Danmark til at søge støtte til resten af livet. Støtten blev kaldet alderdomsunderstøttelse, som var en beskeden støtte. I 1891 var det ikke alle, som kunne få alderdomsunderstøttelse.
Man skulle leve op til nogle værdighedskriterier, som betød at vedkommende ikke selv, skulle have været skyld i sin økonomiske situation, ikke have modtaget fattigmandshjælp de sidste 10 år og samtidige skulle man være ustraffet. Hvis man så opfyldte disse krav, var det op til myndighederne at vurdere, om ansøgeren havde behov for understøttelsen.
De første ændringer
I 1922 blev alderdomsunderstøttelsen ændret til aldersrenten af Rigsdagen. Det var ikke kun navnet, der blev ændret men også kravene for at få understøttelsen. Det blev tidligere kaldet skønsprincip, og blev i stedet til et retsprincip, som betød, at alle der levede op til værdighedskravene, og hvis deres indtægter og formue, var under en vis grænse, så havde de ret til understøttelse, og myndighederne skulle nu ikke ind og vurdere hver enkelt ansøger. Alle ansøgere fik ikke samme beløb, aldersrenten blev regnet ud fra et skalaprincip, som ville sige, at alle ansøgernes indtægter og formuer blev afgørende for, hvor stort et beløb de havde ret til at modtage. Det var dog ikke kun indtægter og formuer, der blev afgørende for, hvad folk kunne modtage i aldersrente. Beløbet var nemlig større i byerne, end det var på landet. I forbindelse med ændringen af navnet og reglerne omkring udbetalingen blev aldersgrænsen også ændret fra 60 år til 65 år, dog kunne det stadig lade sig gøre at gå på pension før de 65 år. Denne her understøttelse adskilte sig fra andre understøttelser, nemlig ved at den ikke var karakteriseret som fattighjælp, og at modtageren ville beholde sin stemmeret.
Kort efter indførelsen af aldersrenten ønskede Socialdemokratiet at ændre aldersrenten til en mere universel
aldersunderstøttelse, som skulle være gældende for alle ældre danskere. De ønskede den ændret, da aldersrenten blev anset som almisse eller fattighjælp, og derfor var der ikke mange, som havde lyst til at modtage det, om end de måtte
have brug for det. Aldersrentens beløb blev også diskuteret flere gange, og ydelsen blev hævet.
Indførelse af den pension vi kender i dag
1956 blev året hvor folkepensionen skulle vedtages af den socialdemokratiske socialminister Johan Strøm. Inden folkepensionen blev endelig vedtaget, skulle kommissionen undersøge, hvilke konsekvenser det ville have at erstatte aldersrenten med den nye ordring, som skulle dække hele befolkningen. Dette vil sige, at modtagene af folkepensionen selv skulle indbetale til pensionen over skat. Forsikringsordningen kunne både være tvungen og frivillig.
Kommissionen var 8 år om at udarbejde deres endelige løsningsforslag. Folketinget var tvunget til at fremlægge de
forskellige løsninger. Det var ikke alle partier, der var enige, om hvilken løsning der skulle vedtages. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre var tilhængere af en form for universel skattefinansieret pensionsordning, dog var Venstre og Det Konservative Folkeparti mere skeptiske, da de frygtede de økonomiske omkostninger ved denne form for universel ordning. Flere af medlemmerne mente, at det hellere skulle være en form for frivillig forsikringsordning. Ved Folketingsvalget i april 1953 vandt Socialdemokratiet på baggrund af deres valgløfte med ensartet folkepension til alle uanset indtægter.
Følg med i næste artikel
Den næste artikel kommer til at handle om vedtagelsen af folkepensionen, og hvordan den har udviklet sig til den folkepension, vi kender i dag.
