aktiemarkedet udsving aktier

Denne artikel er skrevet af en af mine praktikanter, som er forholdvis ny indenfor aktieverdenen. Hun har skrevet sine tanker ned omkring, hvad kursændringerne gør ved hende som ny investor. Jeg prøver at besvare hendes spørgsmål og komme med gode råd til, hvordan nye investorer skal håndtere markedets udsving.

Skrevet af praktikant hos Morten Bang

Hvad gør aktiemarkedet ved mig?

Som ny i investeringsverdenen kommer jeg hurtigt til at bruge uanede mængder af tid på at tjekke og spekulere over mine aktier dagligt. Jeg købte mine første aktier tilbage i november 2020 efter længere tids overvejelse. Jeg havde det svært ved tanken om, at jeg i værste tilfælde kunne tabe alle mine surt optjente penge. Det var vigtigt for mig ikke at miste mit økonomiske sikkerhedsnet, som har været min tryghed. Jeg startede ud med et beløb, jeg kunne tåle at tabe, og blev hurtigt bidt af det!

Jeg må være ærlig og indrømme, at jeg ikke brugte særlig lang tid på at sætte mig ordentligt ind i virksomhederne, inden jeg købte. Jeg lyttede til andres anbefalinger, og købte bl.a. aktier i Tesla, og virksomheder jeg kendte til ved navn. Jeg havde ingen viden om de overhovedet tjente penge, eller kunne tjene penge i denne COVID-19 præget verden!

En forrygende start med aktier

Det var en tilfredsstillelse, hver gang jeg så min portefølje – for det gik bare hamrende godt til en start! Jeg investerede flere penge – også penge jeg ikke kunne tåle at tabe, og udvidede min portefølje. Inden jeg havde set mig om, så havde jeg opnået et afkast på + 33,53 %, og det var altså på kun 6 uger! Min strategi har fra start været langsigtet. Forstået på den måde, at jeg selvfølgelig sælger og køber aktier, hvis jeg føler, der ikke er hold i dem. Men jeg trækker først pengene ud af Nordnet om 5-10 år – hvis ikke længere! Så på den måde er det langsigtet.

aktiemarkedet udsving aktier
Eksempel på en af de aktier jeg oplevede størst udsving på

Men det skulle jo vende, og det kom heller ikke bag på mig. Siden februar er jeg blevet mere og mere frustreret, for hver gang jeg tjekkede mine aktier. Alle mine aktier har haft et voldsomt fald, og mit samlede afkast har været helt nede på -11,77%, da det var allerværst.

Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvad der skete, og mine frustrationer tog mig ingen vegne hen. Jeg spurgte Morten til råds ,og han kommer med sit bud herunder.

Men hvad er det egentlig, der sker med aktiemarkedet?

Årene 2020 og 2021 har været en virkelig speciel periode på aktiemarkedet. I særligt marts 2020 så man meget store og hurtige fald på aktiemarkedet, hvorefter markedet med raketfart kom tilbage igen. Markedet fortsatte opad til starten af 2021, hvor man så at sige kan beskrive det som, at markedet havde løbet et maraton i sprint, og havde brug for at puste ud. Sammenligningen er god, fordi et maraton i sprint er vel nærmest umuligt – og lige så mærkelig og unormal er den seneste periode på markedet. Så man skal på ingen måde se denne periode som normalen.

Jeg kan også godt frygte, at mange som du siger, har oplevet store stigninger på kort tid og har mærket det ”rush” det giver. Når dette “rush” slutter, frygter jeg, at mange bliver skræmt væk, når det uundgåeligt også en gang i mellem, går nedad igen.

Derfor har jeg nogle råd og opfordringer til alle – men særligt de nye investorer.

Råd til håndtering af aktiemarkedet

  1. Husk at forbliv langsigtet – også når det gør lidt ondt i maven.
  2. Acceptér at aktiemarkedet sagtens kan falde 20% engang i mellem og mere sjældent omkring 50%, men at det er naturligvis med de økonomiske konjunkturer og at markedet altid på den lange bane, er kommet igen.
  3. Husk at have en god spredning på minimum 8-10 aktier, i forskellige sektorer og med geografisk spredning, så risikoen er mindre.
  4. Pas på med for mange højrisiko-aktier i porteføljen – så er 8-10 aktier ikke nødvendigvis nok.
  5. Undersøg virksomheden.
  6. Drop timingen.
  7. Brug energien på at vælge de rigtige aktier fremfor at forsøge at time køb og salg – Sorry to break it to you! Men det kan du ikke.
  8. Fortsæt med løbende at spare op og investere, for så køber du både, når aktierne er billige og dyre.

Jeg håber, du kan bruge mine råd. Hvis du vil lære mere om aktier, har jeg lavet foredragsvideoen – Kom i gang med aktier. Du kan læse mere om denne herunder.

Lær at vælge de bedste aktier Morten Bang

Foredragsvideo - Lær at vælge de bedste aktier 📈

Du vil i denne foredragsvideo blive introduceret til analyseformen fundamental analyse, få viden om de fordele og ulemper, der er ved aktieanalyser og få redskaberne til at vælge de bedste aktier. Jeg vil gennemgå analyser af udvalgte aktier ud fra mine 15 års erfaringer med value-investering.

Del artiklen

Facebook
Twitter
LinkedIn

Nyeste artikler

Bliv klogere på valueinvestering!

Bliv klogere på valueinvestering! Du har måske hørt om strategien valueinvestering i forbindelse med Warren Buffett. Men vidste du, at det både er den mest