Lær at vælge den rigtige ejendom

Et spørgsmål jeg ofte får, efter at have afholdt foredraget ‘Kom i gang med ejendomsinvestering‘ er: “Hvordan vælger jeg så den rigtige ejendom?” 

Efter flere års erfaring i branchen, er det for mig blevet en naturlig remse, der går igennem hovedet, når jeg vurderer en ejendom. I denne artikel kan du læse mere om nogle af de kriterier, som jeg vurderer en ejendom ud fra.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed!

Beliggenhed er for mig afgørende, hvis der ikke umiddelbart, er udsyn til et meget højt afkast (med dette mener jeg over 8% kontantafkast). Det er det samme, som du hører hele tiden; beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Men med god grund! Grunden skal nemlig findes i grunden. Jeg investerer hovedsageligt i Odense, og til trods for at efterspørgslen på ejendomme stiger, stiger antallet af centrale grunde ikke nødvendigvis. Odense er ved at være tømt for centrale grunde. 

Kender man bare en smule til udbud og efterspørgsel, skal man derfor heller ikke bruge lang tid på at konstantere, at prisen på grundene så stiger. Pga. denne simple sammenhæng tør jeg godt sige, at det er svært at lave en rigtig dårlig ejendomsinvestering på lang sigt, hvis beliggenheden er god. 

Men! Husk også, at afkastet og driftøkonomien i ejendommen skal være fornuftig.

Vesterbro

Optimering kan være mange ting!

Det er altså ikke udelukkende beliggenheden, vi skal huske! Det høje afkast kommer sjældent af sig selv, og det er her, at optimering kommer ind i billedet. Optimering og potentiale er nøgleord for mig, når jeg vurderer en ejendom. Hvis der ikke er givet et højt afkast på forhånd, ser jeg optimeringsmulighederne som det, der kan gøre en ejendom interessant. 

Optimering kan være mange ting, jeg vil derfor nævne nogle af de optimeringer, jeg oftest bruger.

1. Bedre udnyttelse af ejendommen. Kan køkkenet f.eks. flyttes ind i stuen, har du pludselig et værelse mere. Du kan prøve at gå ind og søge prisforskellen på en 2- og 3-værelses i Odense, og se hvorfor jeg er stor tilhænger af denne optimeringsmulighed 😉

Dette trick var b.la., hvad jeg anvendte, da jeg lavede en 2-værelses om til en 4-værelses. Læs mere om processen bag denne her.

2. Minimere omkostningerne i ejendommen. Kommer du ud ind i en ejerforening, eller køber en hel ejendom, er det muligt, at der ikke er set på omkostningerne i mange år. Brug derfor tid på at se på disse. Indhent nye tilbud på forsikringen og overvej om de store skraldespande virkelig er nødvendige? Det er nogle af disse ting, der kan være med til at forøge dit samlede afkast på ejendommen. 
Selvom det lyder som små ændringer.

Bolig

Dette var blot to måder, du kan optimere en ejendom på meget kort fortalt.

Har du lyst til at lære mere og opnå en dybere indsigt, kan du høre mere i foredragsvideoen: “Lær at vælge den rigtige ejendom” 

Del artiklen

Facebook
Twitter
LinkedIn

Nyeste artikler

Bliv klogere på valueinvestering!

Bliv klogere på valueinvestering! Du har måske hørt om strategien valueinvestering i forbindelse med Warren Buffett. Men vidste du, at det både er den mest