Renoveringscase del 4: Vi elsker detaljer

renoveringscase

Har du ikke læst de tidligere dele, kan de læses her: Del 1 – Del 2 – Del 3

Det er detaljerne, der skaber den eksklusive lejlighed, og resultatet af vores renovering var blevet langt mere ordinært og kedeligt, hvis ikke vi havde valgt at opsætte rosetter i stuerne, dobbelte glasdøre, Finlandsdøre, almuepaneler, valgt messinggreb og armatur, skiftet kontakterne m.m.

 Men kan det så betale sig?

Det kan selvfølgelig være svært at måle på, om det giver
økonomisk mening at bruge de ekstra midler på disse detaljer, men det betyder, at vores lejlighed skiller sig ud på udlejningsmarkedet. Nogle af disse
løsninger har en begrænset eller ingen merpris. Andre derimod lægger hurtigt ekstra kr. til renoveringsomkostningen. Derfor er det altid en afvejning, som skal vurderes ift. efterspørgslen på markedet – og derfor er det også klart, at
man skal vurdere renoveringen i.f.t. området og lejerne.

 

Hvad er fordelen ved at gå op i detaljerne?

Når man taler med iværksættereksperter og virksomhedskonsulenter, vil man hurtigt blive mødt af spørgsmål som ”Hvad er din USP (unique selling point)?” eller ”Hvordan differentierer du dig fra dine konkurrenter?”. Det er lige præcis svaret på disse spørgsmål: Vi skiller os ud ved at have en speciel stil, hvor der er gjort lidt ekstra ud af indretningen (samtidigt med, at vi har service i højsædet).

Når vi gør noget ekstra ud af lejlighederne, så tror og håber vi, at det vil betyde:

  1. At lejerne tager sig bedre af lejligheden.
  2. At lejerne er mere tilfredse.
  3. At lejerne bliver i lejligheden længere.
  4. At det vil være nemmere at udleje eller genudleje lejligheden.
  5. At vi får et bedre forhold til lejerne.
 

 

Hvorfor gør alle det så ikke?

Mange udlejere mener ikke, at det vil give tilstrækkelige
positive effekter ift. meromkostningen, og man kan måske endda argumentere for, at lejligheden kan blive sværere at udleje, fordi det også bliver lidt dyrere af disse detaljer.

I virkeligheden er en afgørende faktor også, hvilket marked
man udlejer i – og til hvilke lejere.

Det er sandsynligvis en dårligere idé at bruge de ekstra kr.
på renovering af lejemål i områder, hvor prisniveauet for lejeboliger er lavt, mens mere centrale og dyrere beliggenheder vil gøre det mere attraktivt.

Svaret er altså ikke så simpelt, at man kan sige, at alle udlejere bør følge denne stil. Man skal finde sin egen stil og tilpasse det til lejerne og lejemarkedet, man opererer på.

MEN!

Del artiklen

Facebook
Twitter
LinkedIn

Nyeste artikler

Bliv klogere på valueinvestering!

Bliv klogere på valueinvestering! Du har måske hørt om strategien valueinvestering i forbindelse med Warren Buffett. Men vidste du, at det både er den mest